Kurser
Good Clinical Practice-workshop for nyansat projektpersonale
GCP-workshop for nyansat projektpersonale
En tre timers praksisnær workshop for dig, som nyligt har stiftet bekendtskab med kliniske lægemiddelforsøg og som savner en overordnet introduktion til begrebet Good Clinical Practice (GCP). Målgruppen er nyansat projektpersonale, hvad end du er investigator/læge, projektsygeplejerske, bioanalytiker eller har anden sundhedsfaglig baggrund.
Workshoppen vil give dig en indføring i historien om og principperne bag GCP. Herudover berøres grundlæggende begreber som eksempelvis lægemiddelforsøg, site, sponsor, investigator, andre roller og ansvar.
Workshoppen vil være for max 12 deltagere og være en kombination af oplæg, opgaver og refleksioner i mindre grupper og tid til opklarende spørgsmål fra praksis.
OBS. Såfremt der er færre end 8 deltagere udsættes workshoppen.
Tilmelding kan ske her
